[F]
X

Tøsedrengene

[POP, ROCK, REGGAE]

Tag med på en rejse tilbage til firserne, når Tøsedrengene inviterer til en festlig aften med genhør af gruppens legendariske sange

Energi, nærvær og masser af musikalsk kærlighed på scenen

Sammen med et hold af Danmarks dygtigste musikere bringer Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen – de originale frontfigurer og sangerinder i Tøsedrengene – spilleglæde, dans og nostalgi til live og hylder et af firsernes mest ikoniske bands.

Indianer, Ud under åben himmel, Sig du kan li’ mig og Vi var engang så tæt er blot nogle af de klassikere, der har formet dansk popmusik og stadig lever videre som tidløse favoritter. 

En hyldest til en gylden æra i dansk musik
Tøsedrengene var et af firsernes mest toneangivende bands og satte nye standarder for dansk pop- og rockmusik. Med seks succesfulde år og lige så mange albums skabte de en lyd og en stemning, der har efterladt et varigt aftryk i dansk musikhistorie. Selvom bandet blev opløst i stor stil, lever deres sange videre som et stærkt vidnesbyrd om en tid, hvor dansk popmusik tog en banebrydende drejning.

Kom og vær med til en uforglemmelig firserfest!
Gør dig klar til at synge med og danse til de sange, der har skabt glæde gennem generationer. Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen skaber en unik koncertoplevelse, der indfanger alt det, Tøsedrengene stod for: energi, nærvær og masser af musikalsk kærlighed.

FESTEN PÅ KNIVHOLT – SANGENE // DRØMMENE // MINDERNE